Aktivisme: Når formidlingen tager stilling

Aktivisme handler om at skabe forandring. Enten socialt eller politisk. Så hvordan kan man tale om og arbejde med aktivisme i en bibliotekskontekst, hvor bibliotekerne traditionelt set har arbejdet ud fra en antagelse om, at formidling skal være neutral og objektiv? Hvad sker der med formidlingen, når man tager stilling og målretter sin formidling til bestemte målgrupper eller verdensmål?
Det vil ph.d-studerende ved Oslo Universitet Anne-Sofie Elbrønd Nissen gøre os klogere på til dette webinar, der er endnu et webinar i rækken om Verdensmål Online, der hovedsageligt er målrettet biblioteksansatte, der arbejder med eller er nysgerrige på formidlingen af FN’s verdensmål.
På webinaret kommer du også til at møde Henriette Mathilde Bachmann, kulturformidler ved Islands Brygges Kulturhus, der vil fortælle om, hvorfor og hvordan kulturhuset arbejder med aktivisme under overskriften ”Natur, klima, forandring”.
Og Ditte Marie Nesdam-Madsen, udviklingsmedarbejder ved Albertslund Bibliotek, der i arbejdet med ’De litterære folkehøringer’ anser aktivisme som ’ at handle sammen’ og med projektet stiller viden og litteratur til rådighed for folk for at skabe rum for den demokratiske samtale og stillingstagen – og handling.
På webinaret vil du
• Få viden om aktuel forskning i bibliotekernes arbejde med aktivisme med eksempler fra Danmark og Norge, der har en bibliotekslov, der netop lægger op til, at bibliotekerne skal skabe debat.
• Høre om hvordan man som kulturhus kan arbejde kreativt og involverende med grøn aktivisme i praksis.
• Få indblik i hvordan man som bibliotek opfylder sit formål ved at bruge litteratur og mødet mellem mennesker til at give den enkelte nye handlemuligheder.
Webinaret er udviklet i samarbejde med DB2030 og Chora2030.
Information om webinar
Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
