Bæredygtighedssalon – ’Det bæredygtige arbejdsliv’

Dato/Tid:
7
.
November
2023
kl.
16:30
Lokation:
Kgs. Nytorv 21 B, 3., København K, 1050
Arrangør:
Danske Scenografer

Den 7. november inviterer Danske Scenografers Bæredygtighedsudvalg til ny salon. Denne gang om det bæredygtige arbejdsliv. Det foregår i Danske Scenografers lokaler på Kgs. Nytorv 21 B, kl. 16.30-18.00.

Salonen vil tage udgangspunkt i viden og erfaring fra projekt GRO, som arbejder for at fremme bæredygtige arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere.

Kunst- og kulturarbejdere har svære arbejdsvilkår. Flere har jobs ved siden af det kunstneriske arbejde, andre forlader branchen, nogle har dårlig mental sundhed, og mange har svært ved at få arbejds- og privatliv til at balancere.

Projektet har udviklet et særligt værktøj, som kan anvendes for at iagttage og forbedre arbejdslivet for kunst- og kulturarbejdere – og dermed sikre et bæredygtigt arbejdsliv trods vilkårene og rammerne i branchen.

Julie Dinesen, partner, udviklings- og proceskonsulent fra Aron, vil fortælle om projektet og guide jer igennem dialog værktøjet.

Vi glæder os til at se mange af jer – og invitér gerne kolleger i branchen med! Af hensyn til forplejning mv. bedes du tilmelde dig/jer her eller via mail til ds@scenograf.dk senest 1. november.

``