Kunsten At Lytte

Dato/Tid:
16
.
June
2025
kl.
9:30
Lokation:
Formidlingsscenen, Thoravej 29, 2400 København NV
Arrangør:
Bæredygtigt Kulturliv NU

“Kunsten At Lytte” er et kunstnerisk og aktivistisk event, hvor kunst og kultur bringes i spil som stemme i den grønne omstilling.

Eventet udspringer af et ønske om at styrke kulturens rolle i samfundets klimaindsats. FN’s klimarapport fra 2023 peger på manglen på kunst og kultur i alle dele af den bæredygtige omstilling som en af de væsentligste barrierer i Europa – og netop derfor har vi taget initiativ til dette arrangement.

Baggrunden er Københavns Kommunes nye Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026–2028, som netop nu er i offentlig høring. Her er der brug for kunstens og kulturens stemme – og for nye, fælles måder at engagere sig i den demokratiske proces.

På dagen samles både traditionelle og poetiske høringssvar. Deltagerne bidrager i workshops og en poesiworkshop, hvor længsler og forestillingskraft omsættes til tekst, der trykkes i en bog på Ordskælv Forlags bogmaskine og efterfølgende overrækkes til relevante politikere.

Program består af:

  • Velkomst og introduktion v. Bæredygtigt Kulturliv NU
  • Introduktion til Klimastrategi 2035 - Område for Klima i Teknik- og Miljøforvaltningen giver en introduktion til strategien.
  • Workshop - Arbejde i mindre grupper med udvalgte temaer fra strategien. Her udvikles forslag, kommentarer og deles holdninger til, hvordan kunst og kultur kan spille en større rolle i Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026–2028.
  • Poesi-workshop v. Karen Siercke fra Poesiens Hus. Der åbnes et fortællerum for deltagernes længsler og forestillingskraft ift. Klimastrategi 2035 som opsamles i en bog, som trykkes på Ordskælv Forlags bogmaskine på selve dagen.
  • Afslutning og tak for i dag v. Bæredygtigt Kulturliv NU

Det er gratis at deltage, og vi byder på kaffe, thé, vand og sandwiches.

Tilmelding er nødvendig senest 9. juni via "tilmeld mig".

“Kunsten At Lytte” er støttet af Sharing Copenhagen – Københavns Kommunes pulje til borgerskabte projekter.

``