KUNSTEN AT LYTTE: Unges drømme for kulturlivet og dets værdi for Aarhus
.png)
Hej du, der elsker Aarhus
Har du nogensinde tænkt over, hvordan kulturlivet i Aarhus kunne se ud, hvis unge fik mere at skulle have sagt? Hvis politikere, kunstnere og studerende satte sig ned – ikke for at debattere, men for at lytte til hinanden?
Så skal du være med til Kunsten at Lytte – et helt nyt slags valgmøde, hvor vi vender den politiske samtale på hovedet og giver mikrofonen til dem, der normalt står i publikum.
Hvad går det ud på?
“Kunsten at Lytte” er et 3,5-timers kulturelt valgmøde i Studenterhus Aarhus, hvor unge, kulturaktører og politikere mødes i et kreativt fællesskab.
På dagen kombinerer vi poesi, kunstig intelligens og dynamiske dialoger (ja, den slags man normalt ikke ser på et valgmøde) og arbejder sammen om fem temaer, der udspringer af jeres drømme for Aarhus – fx bæredygtige fællesskaber, trivsel, byliv og kulturens rolle i fremtidens Aarhus.
Vi bruger AI til at samle og omsætte unges idéer til konkrete forslag til kulturpolitikken – og slutter af med fælles middag.
Hvad får du ud af at deltage?
Du får mulighed for at påvirke Aarhus’ kulturliv, møde spændende mennesker og tage del i et projekt, hvor unges stemmer bliver til politiske forslag.
Kulturen binder os sammen – og unges stemmer bliver alt for sjældent hørt i kulturpolitikken. Med “Kunsten at Lytte” vil vi vise, at kreativitet og fællesskab kan være en ny måde at tale om demokrati på.
PROGRAM FOR DAGEN
- Velkomst v/ Christian Gade Bjerrum
- Check in
- Videns oplæg om den nyeste viden og indsigt om kulturlivets rolle i lokalsamfundet v. Esben Danielsen, Kulturens Analyseinstitut
- Dialog Workshop baseret på 5 centrale emner, der drejer sig om unges drømme for kulturlivet
- Udarbejdelse af mulige tiltag eller forslag ved brug af kunstig intelligens baseret på dialogerne i grupperne.
- Præsentation af resultater
- Poesi-workshop v. Karen Siercke, Ordskælv
- Fælles middag
- Tak for i dag
Der er mulighed for uformel netværksdialog efter programmet.
Hvornår og hvor?
Dato: Fredag d. 7. november 2025
Tid: Kl. 15:00-18:30 med efterfølgende fælles middag
Sted: Studenterhus Aarhus, Preben Hornung Stuen og Richard Mortensen Stuen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da vi har et begrænset antal pladser.
Kom og vær med til at forme fremtidens Aarhus
Du behøver ikke være ekspert i kultur eller politik – bare nysgerrig på, hvordan vi sammen kan skabe et Aarhus, der lytter, lærer og lever af unges drømme.
Vi glæder os til at se dig <3
Bag projektet
Workshoppen arrangeres af Studenterhus Aarhus i samarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU og Kulturens Analyseinstitut, som sammen arbejder for at give unge en stærkere stemme i kulturlivet.
