Print versus digital - den bæredygtige løsning

Hvad skal man vælge – at få printet sine programmer og manuskripter eller i stedet en digital løsning? Svaret er hverken enkelt eller lige til. For der er utroligt mange faktorer der skal tages højde for blandt andet i den specifikke udregning af CO2-aftryk for print og tryk og for web og digital.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Hvad skal man vælge – at få printet sine programmer og manuskripter eller i stedet en digital løsning? Svaret er hverken enkelt eller lige til.

For der er utroligt mange faktorer der skal tages højde for blandt andet i den specifikke udregning af CO2-aftryk for print og tryk og for web og digital.

Vi vil forsøge i denne artikel at give et overblik med nogle konkrete eksempler på mulige løsninger. Men det er vigtigt at gøre klart at ovenstående spørgsmål ikke kan besvares med et ja eller et nej.

Den umiddelbare opfattelse er at en digital løsning sparer os for at fælde træer og printe papir. Det er rigtigt. Men til gengæld bruges der en masse energi og udledes en masse CO2 på at have servere stående og opbevare den megen data vi skaber.

Kort sagt er antagelsen om, at digitalt er grønnere end print ikke sand. Faktisk står papirmasse-, papir- og printbranchen for kun 1,1 % af verdens drivhusgasemissioner, og har derfor en af ​​de laveste industrielle udledninger.

Hvad mere er, baseret på nylige undersøgelser, kan den ofte ignorerede, men allestedsnærværende spam-e-mail spilde op til 33 milliarder kilowatttimer årligt – det svarer til drivhusemissioner fra 3,1 millioner biler, der bruger 2 milliarder liter benzin.

At foretage 100 søgninger på Google har en udledning på hele 20 kg CO2 (Google Green, 2013)

Hvad skal der til for at producere et papir og en digital artikel? 

Lad os forestille os at du sidder med denne artikel i en printet udgave. De hvide sider foran dig var sandsynligvis en levende del af en skov for ikke så længe siden.

Om den trykte artikels klimaaftryk

Det kræver over 8 træer at producere 100.000 ark papir, hvilket genererer et CO2-fodaftryk på 6.000 kg CO2-ækvivalenter. Vores artikel vil sandsynligvis have et CO2-fodaftryk på 1,2 kg, der kun kommer fra den energi, der bruges til at producere siderne. Selve det at udskrive artiklen har en ubetydelig energipåvirkning (størrelsesorden <0,001 kg-CO2-ækv. pr. side).

Produktionen af ​​20 ark papir kræver 6,4 L ferskvand, hvilket tilføjer 0,65 kg ekstra CO2 til værdien på 1,2 kg fra energiforbrug i produktionen. Da energi- og vandaftryk tilsammen udgør hovedparten af ​​papirets CO2-fodaftryk, kan vi lave et estimat for vores papirartikels samlede CO2-fodaftryk. Fremstilling og udskrivning af denne artikel har et CO2-fodaftryk på cirka 1,85 kg.

Et ark papir kan genbruges op til syv gange. Hvis papiret bliver genbrugt syv gange kan CO2-aftrykket reduceres med 47%. Tager man 100.000 ark papir og genbruger 7 gange reducerer man CO2-aftrykket fra 6 ton til 3,2 ton. 

I Europa genbruger vi over 70 % af vores papir. Hvis du sørger for, at din udprintede artikel genbruges til dets maksimum, vil det reducere dets CO2-fodaftryk fra 1,85 kg til 0,87 kg.

Om den digitale artikels klimaaftryk

Hvis du gik efter den digitale version af vores artikel, skal vi først gøre rede for det apparat, der giver dig mulighed for at læse online: din bærbare computer.

Fremstilling af én bærbar computer udleder mellem 227 og 270kg alene fra energiforbrug. Den energi, der bruges i produktionsprocessen, udgør 70% af energiforbruget i hele computerens levetid. Vandforbruget ved produktion – et konservativt estimat lyder på 6.500 liter pr. bærbar – tilføjer yderligere 655,2 kg CO2-udledning. I alt skaber produktionen af ​​en bærbar et CO2-fodaftryk på mellem 882,2 kg og 925,2 kg.

På nuværende tidspunkt bidrager datacentre og serverparker til 0,3 % af de globale CO2-udledninger. Forudsigelser viser en stigning i energiforbruget, der vil føre til at datacentre vil stå for 8% af den samlede globale CO2-udledning i 2030.

Der gælder flere tommelfingerregler for at minimere dit miljømæssige fodaftryk, uanset om du går efter digitalt eller papir.

  • Prøv at maksimere levetiden på din bærbare computer eller dine trykte materialer.
  • Cirkuler papirkopier, så de tjener mere end én person.
  • Overvej at sælge eller donere din gamle computer, når du har købt en ny.
  • Husk at sikre dig, at dit affald – enten elektronisk eller papir – genbruges korrekt.
  • Gå efter bærbare computere i stedet for stationære computere på grund af deres energiforbrug, og vælg mindre skærme.
  • Prøv at læse offline og sluk din enhed, når du ikke bruger den.

Foto Per Morten Abrahamsen

Et konkret eksempel viser vejen og peger på kompleksiteten

I forbindelse med teaterproduktionen Frontløberne valgte teatret MÆRKVÆRK at undersøge print versus digital. Holdets beslutning om at skabe en papirfri produktion manifesterede sig på to niveauer.

Det ene var med hensyn til printning af manuskripter. Det andet var med hensyn til aktiviteter som trykning af markedsføringsmateriale, billetter, plakater osv. Som et devised teaterstykke ændres manuskriptet dagligt under prøverne. Efterfølgende kræver hver ny prøvedag udprintning af et nyt manuskript.

Forsøg med Ipads istedet for udprint

I stedet for at udskrive et nyt manuskript hver dag besluttede skuespillerne sig for at arbejde fra iPads. To forskellige iPads blev brugt. Begge var købt i 2015; den ene var en iPad Air 2, og den anden en iPad Mini 2.

Apples miljørapporter beregner en iPads brugsperiode som værende 3 år. I 2015 var iPad Air 2’s drivhusgasemissioner i hele dets livscyklus beregnet til 170 kg CO2-eq 6. 89 procent af iPad Air 2s CO2-eq-klimaaftryk kom fra fremstilling og transport til slutbrugeren. 10 procent, eller 17 kg CO2-eq, kom fra brug.

En iPad mini 2’s drivhusgasemissioner i løbet af dets livscyklus lå på 120 kg CO2-eq, altså 50 kg mindre end iPad Air 2. 85 procent af iPad mini 2s CO2-eq klimaaftryk stammede fra fremstilling og transport til slutbrugeren, mens 14 procent eller 11,08 kg CO2-eq. kom fra brug.

Da alle iPads brugt under FRONTLØBERNE var ældre end 3 år, kom den eneste CO2-udledning fra opladning af dem. I 2012 viste en analyse fra Electric Power Research Institute, at iPads brugte mindre end 12 KWh elektricitet i løbet af et år baseret på en fuld opladning hver anden dag, svarende til 0,033 KWh pr. dag.

Beregning af klimaaftrykket for en Ipad

Prøveperioden på FRONTLØBERNE varede i 34 dage med en skuespiller, der brugte en iPad i 29 dage, mens den anden skuespiller brugte iPad i 27 dage. Ved at opdele det årlige forbrug af 12 KWh i et dagligt tal og multiplicere dette tal med antallet af brugsdage pr. skuespiller svarer det til, at de to iPads sammenlagt brugte 1,85 KWh elektricitet til opladning under prøverne. Én KWh el produceret i DK skaber 135g CO2, hvilket betyder, at de to iPads, der blev brugt under prøven, genererede 250g CO2.

Ved at bruge iPads i stedet for at udskrive undgik holdet at udskrive 2184 ark papir. Ifølge beregneren på Environmental Paper Network skaber 2184 ark papir, fremstillet af post-consumer genbrugspapir, 39,2 kg CO2-eq. Var papiret ikke fra genanvendte kilder, ville det have genereret mere end det dobbelte: 94,46 kg CO2-eq.


Holdet var dog ikke i stand til udelukkende at bruge de to iPads under hele prøveprocessen. Da premieredagen nærmede sig, fandt begge skuespillere det vanskeligt at lære deres replikker fra iPad.De var vant til at indlære replikker på en bestemt måde, og for dem er det at huske replikker taktilt og her er dét at lære replikker på papir bedst.

I alt blev der printet 204 ark papir. Disse 204 ark af 100% post-consumer genbrugspapir genererede 3,68 kg. CO2-eq. Så ved at bruge iPads og ikke udskrive 2184 ark – og medregnet de udskrevne sider – sparede holdet 35,27 kg CO2-eq.

Dette konkrete eksempel understreger kompleksiteten i udregningen af CO2-aftryk for digital vs. print og samtidig understreger eksemplet at der i nogle tilfælde kan være en forholdsvis lille besparelse at hente, hvorfor det også kan være nødvendigt at overveje hvilken løsning, som bringer størst arbejdsglæde ind i prøverummet.

Findes der en digital løsning som kan det samme som papir?

En af konklusionerne på ovenstående eksempel af print vs. digital er at det i flere tilfælde kan være bedst at vælge en digital løsning, såfremt at man kan dokumentere at serverfaciliteter benytter vedvarende energi som sol og vind.

Vi har undersøgt markedet for tablets, som kan opfylde de mange behov, som normalt opfyldes ved print af papir. Vi har fået mulighed for at teste Remarkable II, som er en tablet, der kan bruges til at tage noter.

For at undgå print af papir til fx manuskripter, dagsordener, mødereferater og deslige, som man ellers har en del af i teater- og kulturproduktion kan vejen frem være en digital løsning hvor man kan spare papiret væk.

Fordele ved denne tablet er at man kan skrive direkte på skærmen med en pen, som var det papir. Og det er også en fordel at man kan konvertere den håndskrevne tekst man har skrevet til fx. Word. Det fungerer i øvrigt overraskende godt. Desuden er det en fordel at man kan lave markeringer og notater direkte i PDF’er.

Hos Bæredygtigt Kulturliv NU arbejder vi ud fra et værdigrundlag, som handler om transparens. Og derfor var det også vigtigt for os at kunne lave en beregning på hvad CO2-aftrykket er for produktionen af en enkelt tablet og samtidig hvad strømforbruget er ved brug.

Desværre lider producenterne af Remarkable også af den udbredte angst der er for dårlig presse, hvis man åbent melder ud hvad klimaaftrykket er på et givent produkt. Derfor har det ikke været muligt for os at indhente data på hvad CO2-aftrykket er ved produktion og brug af tabletten Remarkable II.

For det er jo også vigtigt her at understrege at al produktion af teknologi og i dette tilfælde tablets kræver at vi udnytter jordens ressourcer. I dette tilfælde udnytter råstoffer og mineraler til brug ved fx produktion af batteri.

Heldigvis glæder vi os dog over at producenten snart vil melde offentligt ud hvad aftrykket er. Det vil give mange muligheden for at træffe en beslutning om print vs. fx en tablet som Remarkable II på et oplyst grundlag.

Konklusionen er?

Så konklusionen på denne artikel må være at det faktisk er nødvendigt at gå ind og beregne og beslutte på den enkelte teaterproduktion, eller i det enkelte teater- eller kulturhus, om netop print eller digital er den bedste løsning for jer.

Vi stiller os naturligvis til rådighed i forbindelse med udregninger af dette.

Download

Udfyld informationerne herunder for at få adgang til indholdet

Tak! Du kan nu downloade filen.
Vi følger op og tager kontakt til dig.
Download
Hovsa! Noget gik galt.. Prøv venligst igen.
``