Christian Gade Bjerrum: Vi kan ikke sætte folks velvære over styr for at skabe kunst
Hvordan kan regenerativ ledelse skabe varige forandringer i scenekunsten? Læs med, når Christian Gade Bjerrum og Eva Præstiin deler deres erfaringer.
Rie Hammer | september 4, 2025 | Link til artiklen på ISCENE
Regenerativ ledelse har vist sig duelig som det forandringspotentiale, der kan skubbe til eksisterende organisationsformer. Christian Gade Bjerrum, der er leder af Bæredygtigt Kulturliv NU, og Eva Præstiin, der er direktør på Betty Nansen Teatret, fortæller her, hvad ledelsesmetoden kan i teori og praksis.
Der er brug for forandring, hvis verden skal forandres og arbejdslivet blive fri for stress. Regenerativ ledelse er en overgang til et nyt tankesæt. Her ser man verden som et forbundet hele, hvor en handling ét sted påvirker systemet andetsteds.
Det er en ledelsesform med et muligt potentiale, der fokuserer på at skabe positive og vedvarende forandringer i organisationer og fællesskaber. En form, der er udviklet med afsæt i naturens cyklus og livgivende vækstpotentialer, og som står i stærk kontrast til målsætninger om vækst og effektivisering. Nu er Bæredygtigt Kulturliv NU og Dansk Scenekunst gået sammen om at sætte skub på udviklingen ved at fokusere på regenerativ ledelse i en scenekunstnerisk kontekst.
Handlingsanvisninger kan tilføje Theatre Green Book et ekstra lag
Christian Gade Bjerrum, der er leder af Bæredygtigt Kulturliv NU, har i årevis kæmpet for at få bæredygtighed på dagsordenen i kunst- og kulturbranchen. Et af de tiltag, han har medvirket til, er at få sat Theatre Green Book, der er et europæiske værktøj til grøn omstilling af teater- og kulturproduktioner, på dagsordenen.
”Theatre Green Books struktur er baseret på en ydre bæredygtighed. Når vi arbejder med Theatre Gren Book måles der på produktion, bygninger, drift etc. Den rummer en lang række værktøjer, som kan en masse, men langt fra er nok. Den menneskelige proces er ikke inddraget,” forklarer Christian Gade Bjerrum og uddyber:
”Det regenerativ er et spadestik dybere. Det bæredygtige er ikke tilstrækkeligt til at ændre vores vaner. Dét kan det regenerative, som er funderet i en indre bæredygtighed. Den sætter trivsel af livet i centrum. Ved at inddrage den regenerative ledelsesform kan vi se på arbejdet med mennesket i omstillingsprocessen. Vi skal se på andre måder at strukturere os på og lave nogle handlingsanvisninger i forhold til medarbejdere og dermed tilføje Theatre Gren Book et ekstra lag.”
LÆS mere om Theatre Green Book her
Regenerativ ledelse en del af den moderne organisationsstruktur
Flere teatre er allerede i gang med at omstrukturere og inddrage de regenerative ledelsesprincipper i deres organisationsform. På Waves Festival fortalte Gitte Nielsen, der er leder af Vordingborg Egnsteater, forleden om teatrets holistiske ledelsesprincipper. En form, hvor der løftes i fællesskab med blik for de enkelte kunstneres og medarbejders forcer og behov. Et tiltag, der skal understøtte Det Frie Felt bedst muligt og give rum for, at det enkelte menneske og kunsten kan vokse.
Eva Præstiin, der er direktør på Betty Nansen Teatret, har længe arbejdet med en regenerativ praksis. ”Vi forsøger at gå imod de traditionelle proceskrav, hvor kunstnerne skal passe ind i institutionsteatrets form. Nu spørger vi i stedet kunstnergrupperne om deres behov og hvordan vi kan passe mere ind i deres arbejdsproces,” fortæller Eva Præstiin.
En proces, der både er ressourcekrævende og forbundet med udfordringer i forhold til økonomi og teatrets rammeaftale. Fx har teatret nedskaleret repertoiret, så de nu spiller fire egenproduktioner i stedet for de vante seks.
”Vi vil gerne udvikle kollektivt for kunsten og kunstnerens skyld. Men ifølge vores rammeaftale skal vi sælge 48.000 billetter om året. Det kan vi ikke med de nye tiltag,” forklarer Eva Præstiin.
Handler mere om kunstnerisk- og menneskelig udvikling
Heldigvis accepterede Det Københavnske Teatersamarbejde, at Betty Nansen Teatret kunne konvertere 20 % af rammekravet (dvs. 9699 teaterbilletter, red.) til publikumsmøder. Det er møder, som tilbydes igennem teatrets nye format Søsterværker, som er værker, der er skabt med inspiration fra teatrets forestillinger, men har deres eget udtryk og fx kan være en film, en happening, events eller en koncert.
”Søsterværker er ikke så ressourcetunge som en forestilling. Derfor får vi frigivet en del midler, både i forhold til økonomi, publikums og tid. Kunstnerisk får vi testet nye formater. Det betyder, at vi møder et nyt publikum og får nye samarbejdspartnere. Vi har derfor flere bundlinjer at arbejde med og et langt stærkere fundament at stå på. Vi har mere tid i organisationen og kan udvikle mere end før.
Vi er mere bæredygtige, da flere forestillinger tænkes langsigtede og megen scenografi genbruges i fx Søsterværker. Vi tænker partnerskaber ind på andre måde og skaber værker, som er langt mere levedygtige. Den regenerative form omfatter derfor mere end solgte billetter og handler langt mere om kunstnerisk- og menneskelig udvikling,” fortæller Eva Præstiin.
Scenekunstreformen en mulighed for forandring
I Dansk Scenekunst står regenerativ ledelse også højt på agendaen. En samlet branche har forud for regeringens finanslovsudspil indsendt seks prioriteter for indsatsområder til ministeren, hvor bæredygtige produktions- og arbejdsvilkår er det ene.
”Vi hører fra mange af vores medlemmer, at det er blevet for surt hele tiden at skulle løbe hurtigere og hurtigere, samtidig med at resurserne bliver færre og færre. Regenerativ ledelse kan ikke løses alene i en scenekunstreform, det starter ved at vi selv gør tingene anderledes. Til kursus spørger vi derfor, hvad vi som branche selv kan gøre, for at skabe ledelse der bidrager til at gøre både vores egen og den store verden bedre,” forklarer direktør i Dansk Scenekunst, Peter Mark Lundberg.
Forleden meldte regeringen ud, at de har en scenekunstreform med i deres finanslovforslag. Christian Gade Bjerrum håber, at reformen, der er finansieret med 60 millioner, kan være med til at tilgodese scenekunsten regenerative tiltag med paragraffer og økonomiske midler.
”Den nye scenekunstreform kan være en garanti for, at regenerativ organisering implementeres i organisationerne. Vi skal se på, hvordan vi systemisk og strukturelt skaber balance. Der må laves paragrafmæssige tiltag, som insisterer på, at teatret ikke skal producere så meget. Ambitionen er, at der skal skaleres ned og gives plads til fordybelse og mulighed for at mærke efter. Vi må se i øjnene at vi ikke kan gå på kompromis med naturen og sætte folks velvære over styr for at skabe kunst,” afrunder Christian Gade Bjerrum.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
