🔊 Kunsten At Lytte - et kunstnerisk høringssvar til klimaet
Hvordan ville klimahandling se ud, hvis vi virkelig lyttede – også til kunsten og kulturen?

Hvordan ville klimahandling se ud, hvis vi virkelig lyttede – også til kunsten og kulturen?
Den 16. juni inviterer Bæredygtigt Kulturliv NU til Kunsten At Lytte – et kunstnerisk og aktivistisk event, hvor vi bringer kunst og kultur i spil som stemmer i den grønne omstilling. Gennem både klassiske og poetiske høringssvar inviteres deltagerne til at påvirke Københavns Kommunes kommende klimaarbejde.
FN: Kulturen mangler i klimaarbejdet
Eventet udspringer af en erkendelse af, at kunst og kultur sjældent er repræsenteret i klimapolitikken - trods FN’s klimarapport fra 2023, som peger på netop dette fravær som en af de største barrierer for omstillingen i Europa. Med Kunsten At Lytte ønsker vi at ændre på det billede.
Baggrunden er Københavns Kommunes Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026–2028, der netop nu er i offentlig høring. Her er der brug for nye stemmer – og nye former for deltagelse.
En dag med ord, ideer og handlinger
I løbet af tre spændende timer samler vi høringssvar og poetiske bidrag til klimadebatten. Dagens program byder på:
- Velkomst v. Bæredygtigt Kulturliv NU
- Introduktion til Klimastrategi 2035 v. Område for Klima, Københavns Kommune
- Workshops i grupper med fokus på kunstens rolle i strategien
- Poesiworkshop v. Karen Siercke fra Poesiens Hus
- Tryk af høringsbog på Ordskælv Forlags bogmaskine
- Afslutning og tak
📖 Alle deltagere får mulighed for at blive udgivet som forfatter i en trykt bog med dagens poetiske bidrag, som efterfølgende overrækkes til politikere og embedsværk.
Tilmelding og praktisk info
Læs mere om eventet og tilmeld dig via vores eventside.
Vi glæder os til at samle ord, idéer og indtryk fra dagen, og til at dele en opfølgende artikel, når Kunsten At Lytte har fundet sted.
Hold øje her på siden og på vores sociale medier for refleksioner, billeder og stemmer fra eventet. 🌿
Kunsten At Lytte er arrangeret af Bæredygtigt Kulturliv NU og støttet af Sharing Copenhagen, Københavns Kommunes pulje til borgerskabte projekter.