Knap én million kroner skal give unge større indflydelse på fremtidens kulturliv

Nyt landsdækkende kultur- og demokratiprojekt har modtaget knap én million kroner til at sætte retningen for fremtidens kulturliv - og det er unge, der sidder bag rattet.

14/8/2026

Nyt landsdækkende kultur- og demokratiprojekt har modtaget knap én million kroner til at sætte retningen for fremtidens kulturliv - og det er unge, der sidder bag rattet.

Tuborgfondet, Nordjyllandsfonden og en række kommunale og regionale puljer bidrager til sammen med ca. én million kroner til det landsdækkende projekt Kunsten At Lytte – The Tour. Det er et pilotprojekt, der skal undersøge hvordan unges demokratiske selvtillid, handlekraft og samfundsmæssige indflydelse kan styrkes. Hvor unge borgere, kulturinstitutioner og lokale beslutningstagere bringes sammen i en række danske provinsbyer med henblik på at skabe et mere levende og bæredygtigt kulturliv - og samfund. De lokale forslag og initiativer opsamles på tværs aflandet og udkommer som et ungemanifest for fremtidens kulturliv, der skal præsenteres på Christiansborg i foråret 2027.

Hvordan giver man unge reel indflydelse på udviklingen af kulturlivet – ikke blot som deltagere, men som reelle medskabere?

Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for Kunsten At Lytte – The Tour, et inddragende kultur- og demokratiprojekt,hvor unge lærer at udvikle og afvikle kulturelle “Kunsten At Lytte”demokrati-møder i deres lokalsamfund., Bag projektet står interesseorganisationen Bæredygtigt Kulturliv NU, der er gået ind i et samarbejde med den landsdækkende ungdomsorganisation Ung Kult, med Kulturens Analyseinstitut og forlaget Ordskælv, der alle er projektpartnere.

Projektet er blevet til med støtte fra Tuborgfondet, Nordjyllandsfonden, samt en række kommunale og regionale samarbejdspartnere i Viborg, Struer og fra Interreg-projektet NETE i region Sønderjylland-Schleswig. 8 lokale kulturinstitutioner forankrer projektet i hhv. Vrå, Tønder, Svaneke,Struer, Viborg, Skive, Nykøbing Mors og Holbæk.

Om at støtte projektet udtaler fondsdirektør for Nordjyllandsfonden, Bo Uggerhøj, følgende:

“Hvis vi gerne vil have unge til at engagere sig i deres lokalsamfund, skal der også være plads til, at deres idéer bliver hørt og taget alvorligt. Her giver “Kunsten At Lytte” de unge mulighed for både at sætte ord på deres ønsker og arbejde videre med dem sammen medlokale aktører. Det kan skabe grobund for et engagement, der fortsætter eftermødet, og derfor bakker Nordjyllandsfonden op om projektet.”

Kunst som ramme fordemokratisk dialog

Kunsten At Lytte-formatet kombinerer viden, poesi og kunstig intelligens og involverer en handlingsorienteret,samskabende proces, hvor de medvirkende får mulighed for at udvikle konkrete kulturpolitiske forslag og idéer, som de deltagende beslutningstagere kan bringe direkte ind i deres embede. Det er en nytænkning af borgerinddragelse, hvor kunsten og kulturen fungerer som katalysator for fællesskab, refleksion og ny politisk tænkning.

“Vi ønsker at styrke den demokratiskesamtale og give kulturen den stemme, den fortjener i lokalsamfundet. Det handler ikke om at debattere – men om at lytte”, siger Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut.

Projektets ambition er at skabe nye former for demokratisk deltagelse, hvor lytning, kreativitet og fællesskab bliver afsættet for dialogen. De lokale erfaringer samles efterfølgende i etnationalt manifest, som skal præsenteres på Christiansborg til foråret 2027.

Målgruppe og hjælpepakke

Målgruppen er primært unge fra 16-30 år ide lokale provinsbyer. Bæredygtigt Kulturliv NU har udarbejdet en hjælpepakke, som deles med de lokale værter, hvilket er en vigtig del af projektet: at give unge værktøjer, erfaringer og viden, der kan indgyde mod til selv at engagere sig fremadrettet i lokalsamfundet.

“Det stærke ved Kunsten At Lytte – The Tour er, at de unge ikke bare bliver inviteret med ind i en eksisterende samtale om kulturlivet – de får mulighed for selv at sætte retningen for den. Når lokale unge får konkrete værktøjer til at skabe, udvikle og diskutere kulturlivet i deres egen by, skaber det både ejerskab og mod på at engagere sig. Det er præcis den form for ungemedbestemmelse, vi gerne vil styrke”,  udtaler Marie Louise Klitgaard Nielsen, sekretariatschef i Ung Kult.

Den sekundære målgruppe er de lokalekulturinstitutioner og kulturaktører, samt de lokale beslutningstagere, som inviteres ind i de samskabende rum, hvor de møder unge i øjenhøjde. Med “Kunsten At Lytte” er ambitionen at nedbryde de sædvanlige måder unge og beslutningstagere mødes og skabe et mere ligeværdigt møde, der i højere grad er præget af at lytte, når de deltagende unge bringer deres pointer og idéer i spil.

Med projektet ønsker vi, at unge får en oplevelse af, at de er direkte medskabere og har reel indflydelse på udviklingen af kulturlivet og lokalsamfundet. Vi har fået skabt forestillinger om, hvad politik og demokrati er, som afholder især unge fra at engagere sig i demokratiet. Med Kunsten At Lytte - The Tour vil vi gøre det attraktivt og spændende at engagere sig i demokratiske processer om fremtiden for ens lokalesamfund!, udtaler Carl Damm, initiativtager til Kunsten At Lytte og projektleder i Bæredygtigt Kulturliv NU.

Fra lokale møder til Christiansborg

Projektet kulminerer med et nationalt arrangement på Christiansborg, hvor de kulturpolitiske anbefalinger fra de deltagende byer samles og præsenteres for nationale beslutningstagere. Målet er ikke blot at skabe debat, men at udvikle konkrete forslag til, hvordan unge kan få større indflydelse på udviklingen af kulturlivet i Danmark.

"Alt for mange unge oplever, at deres stemmer sjældent bliver en del af de beslutninger, der former deres lokalsamfund. Vi ønsker at skabe rum, hvor unge ikke blot bliver hørt, men er med til at formulere konkrete idéer til fremtidens kulturliv – lokalt og nationalt”, udtaler Julia Choma , projektleder i Bæredygtigt Kulturliv NU.

Kunsten At Lytte er et format, der tidligere er afprøvet i forbindelse med borgerhøringer om Københavns Kommunes Klimastrategi 2035. Formatet fungerede også som et anderledes inkluderende vælgermøde som optakt til kommunalvalget 2025 og folketingsvalget 2026.

Folkene bag

Kunsten At Lytte – The Tour er udviklet af Carl Damm. Julia Choma har udviklet projektets ungestrategi og sammen har Carl og Julia udviklet projektets metode og format med ambitionen om at skabe nye former for demokratisk dialog mellem unge, kulturinstitutioner og beslutningstagere.

Carl Dammer projektleder hos Bæredygtigt Kulturliv NU. Gennem mange år har Carl arbejdet med borgerinddragelse, bæredygtighed, kulturudvikling og partnerskaber på tværs af Danmark. Med Kunsten At Lytte – The Tour ønsker han at skabe en national model, hvor kunst og kultur bliver endrivkraft for demokratisk deltagelse og lokal udvikling.

Julia Choma er ligeledes projektleder og har en mentor-funktion for de lokale unge værter i de forskellige byer, og hun har fokus på kommunikation og udvikling af projektets visuelle identitet. Julia er forfatter til debat-publikationen Unge til Livemusik og medforfatter til den nyeste nationale analyse "Hvad er vækstlaget?", udarbejdet i s amarbejde med Dansk Live og Kulturens Selvstændige.

Fakta:

Projektejer: Bæredygtigt Kulturliv NU

Partnere: Ung Kult,Ordskælv, Kulturens Analyseinstitut

I samarbejde med: lokale kulturinstitutioner i 8 forskellige byer

Varighed: 9 måneder, august til april 2027

Kick-off: 20. august kl. 17:00 på Kulturmødet Mors

Selve “The Tour”: oktober, november, december

Christiansborg: april 2027

Samlet finansiering: 959.574 kr. (400.000 kr. fra Tuborgfondet, 366.068 kr. fra  Nordjyllandsfonden, 165.506 kr. fra kommunale og regionale puljer)

Otte værtsbyer

- Viborg (Paletten),Svaneke, Holbæk (Lucerna), Struer (Kælderen), Tønder (Schweizerhalle Kulturhus), Skive (Drivhuset), Nykøbing Mors (Huset i Skovgade), Vrå, (Håb projektet)

Om partnerne

Kulturens Analyseinstitut har tidligere samarbejdet med Bæredygtigt Kulturliv NU ifm. kommunal- og folketingsvalget, hvor deltagerne producerede konkrete kulturpolitiske forslag til kandidaterne. I projektet leverer Kulturens Analyseinstitut den nyeste viden og analyse om kulturlivets betydning for levende lokalsamfund. Direktør Esben Danielsen bringer denne viden i spil til de forskellige events.

Forlaget Ordskælv har tidligere samarbejdet med Bæredygtigt Kulturliv NU, bl.a. i forbindelse med tohøringssvar-events i juni 2025, hvor deltagerne skabte poetiske høringssvar gennem en kunstnerisk og kreativ proces og endte med at udgive en bog. Deltagerne til de kommende events vil ligeledes få mulighed for at udfolde deres kunstneriske egenskaber og udvikle kulturpolitisk indhold med poesien som guide.

FØLG med i KUNSTEN AT LYTTE - THE TOUR her:

https://www.baeredygtigtkulturliv.nu/kunsten-at-lytte

KONTAKTPERSONER:

Ang. Projektet: Carl Damm, projektleder,tlf. 26278599, carl@baeredygtigtkulturliv.nu

Ang. Kommunikation: Julia Choma, projektleder, tlf. 71848648, julia@baeredygtigtkulturliv.nu

Andre relevante artikler..