Kan kunsten redde klimaet? Indsigter fra Kunstens Klimasalon

Kan kunsten redde klimaet?

Startskuddet til åbningsfesten på Thoravej 29 har lydt, og den nye, innovative betonbygning summer af forventning og nyskabelse. Phoebe Tickell, systemtænker og forestillingsaktivist, har i åbningstalen netop taget os med på en rejse ind i fremtiden. En fremtid, der ser lys ud – men som vil kræve radikale forandringer. Spørgsmålet er: Hvordan realiserer vi denne transformation?

‍

‍

Thoravej29 danner rammen om Bæredygtigt Kulturliv NU’s arrangement, Kunstens Klimasalon, og fungerer som et samlingspunkt for mennesker, der bl.a arbejder for en mere bæredygtig, regenerativ, inkluderende og ligeværdig fremtid. Her brydes vanetænkning ned, og nye koblinger, samarbejder og initiativer skabes på tværs af sektorer og aktører. Netop dette er afgørende for, at Phoebe Tickell’s vision kan blive til virkelighed. Kunstens Klimasalon har til formål at undersøge, hvordan kunst og kultur kan spille en aktiv rolle i den bæredygtige omstilling – hvordan kreative løsninger og nye narrativer kan inspirere til handling. For som Thoravej29 også insisterer på:

Vi skal forene os og samle vores kræfter, hvis vi vil skabe reel forandring.

‍

Københavns Kommune har vedtaget en klimastrategi, der indebærer, at vi alle skal reducere vores klimaaftryk med 50%. Et ambitiøst mål, som kræver, at alle samfundets aktører bidrager – herunder kultur- og kunstinstitutionerne. Bæredygtigt Kulturliv NU har derfor igangsat en proces, hvor samlet set 126 forskellige kunst- og kulturaktører gennem netværksmøder og workshops, har delt viden og erfaringer om, hvordan kulturinstitutioner kan blive mere bæredygtige og samtidig inspirere borgerne til en grønnere livsstil.

Kunstens Klimasalon er kulminationen på denne proces. Ved at samle et panel af fire forskellige eksperter og praktikere var ambitionen at skabe en nuanceret debat om, hvordan kunsten og kulturen kan bidrage til konkrete løsninger og handlemuligheder i den bæredygtige omstilling. Et panel bestående af kunstner Madeleine Kate McGowan, Simon Elsborg Nygaard (Ph.d. i bæredygtig trivsel og psykologi), Katrine Warberg Overgaard (enhedschef for Område for Klima i Københavns Kommune) og Christian Gade Bjerrum (leder af Bæredygtigt Kulturliv NU). Med denne bredt sammensatte gruppe var formålet at bygge bro mellem kulturaktører og borgere, der står over for omstillingen. For hvad kan vi som individer gøre? Og hvordan gør vi det på en realistisk og meningsfuld måde uden at gå på kompromis med vores trivsel?

Efter åbningstalen i foyeren bevæger folk sig op ad den brede trappe. Nogle drejer mod højre til baren, andre mod venstre ind i Langar, Thoravev29’s restaurant, der danner rammerne for Kunstens Klimasalon. En lind strøm af mennesker finder vej ind, tager et grønt kartonblad med sig og sætter sig i den store ovale cirkel af stole. I midten af rummet står en grøn plante – et symbol på det liv, vi skal passe på. Vores liv. Planetens liv.

‍

Bird Opera

Første punkt på programmet er Bird Opera, en rørende og tankevækkende performance af Madeleine Kate McGowan og operasanger Lucie Curie. I et unikt kunstnerisk eksperiment har de ved at efterligne fuglekald fra rødlistede fugle i Danmark, altså truede fuglearter, skabt en stemningsfuld koncert og mindet os om den økologiske krises alvor. Forestillingen sætter en både dyster og håbefuld tone for aftenen – og rejser spørgsmålet: Kan kunsten mobilisere os til handling ved at røre os følelsesmæssigt?

‍

Dialog

I den efterfølgende debat indleder Christian Gade Bjerrum med aftenens hovedspørgsmål: Hvordan kan kunst og kultur bidrage til den bæredygtige omstilling? Katrine Overgaard understreger, at vi skal væk fra en tankegang om afsavn og begrænsninger og i stedet fokusere på mulighederne. Hvordan kan vi leve bæredygtigt, mens vi samtidig øger vores livskvalitet? Madeleine Kate McGowan bygger videre på denne tanke og foreslår, at vi ser bæredygtige begrænsninger som kreative benspænd – ligesom kunsten ofte udvikler sig inden for specifikke rammer, kan vi i samfundet skabe nye muligheder ved at gentænke vores nuværende systemer. Simon Elsborg påpeger, at trivsel ikke afhænger af forbrug, men derimod af immaterielle værdier som tryghed, stilhed, fællesskab og natur. Hvis vi kan skabe meningsfulde oplevelser med lavt klimaaftryk, kan kulturen blive en nøgleressource i omstillingen.

‍

‍Refleksioner fra deltagerne

Debatten leder videre til refleksioner blandt deltagerne. En gruppe diskuterer, hvordan den yngre generation oplever klimakrisen, og hvordan en følelse af håbløshed over for fremtiden kan føre til handlingslammelse. Spørgsmålet er, om kunsten kan tilbyde en vej ud af denne  handlingslammelse. Andre fremhæver kunstens evne til at åbne vores øjne for nye alternativer – men også, at kunst alene ikke er nok. Der er bred enighed om, at vejen frem dog ikke ligger i øget forbrug, og at kulturen derfor er en oplagt platform for at bearbejde og formidle bæredygtighed.

‍

‍

Som afslutning opfordrer Christian deltagerne til at skrive en tanke, en handling eller en bøn på deres grønne kartonblad og placere det ved planten i midten af rummet.

‍"Hvad vil du give videre til verden i håbet om en bedre fremtid?"‍

‍

Med disse refleksioner afsluttes Kunstens Klimasalon, men samtalen om kulturens rolle i den bæredygtige omstilling fortsætter.